
Karantænekendelse er stadfæstet.
Amatør- og Ordensudvalget under Danmarks Ishockeyforbund har stadfæstede 2 dages karantæne til Kevin Leder efter tackling af Jesper Jensen.
Hvidovre Ligahockey havde indklaget kendelsen som blev truffet af Disciplinærudvalget som havde idømt Kevin Leder 2 dages karantæne. Ordens- og Amatørudvalget finder på baggrund af videoklip fra kampen, at Disciplinærudvalgets afgørelse er korrekt.
2. kvartfinalekamp
Rødovre Mighty Bulls som vandt den første kvartfinalekamp ude mod Frederikshavn, stiller op med stor selvtillid til aftenens kamp mod Frederikshavn. Den anden kamp i kvartfinaleserien vil kunne give et fingerpeg om, hvor tæt resten af serien vil blive. Som det ser ud lige nu, er skadeslisten kun på 2 mand, Christian Seest og Jesper Jensen.
Der er som sædvanligt gode tilbud på diverse ting i Fan Shoppen og det berømte puck kastning med flotte præmier som spilles mellem 2. og 3. periode.
Mød op og støt Mighty Bulls i denne meget vigtige kamp!
Hockey-lørdagsparty
Vi kan allerede nu løfte sløret for arrangementet omkring den 4.kvartfinalekamp på lørdag. Vi bringer senere en udførlig beskrivelse af arrangementet men I kan glæde jer til levende partyrock-musik før kampen hvor der mellem kl.18 og 19 er tilbudspris på fadøl. Der vil fortsat være musik i pauserne så orkesteret vil være varmet rigtigt igennem til at peake til afterpartyet i foyeren efter kampen. Mere om dette senere her på sitet.








