
Der var rigtig slutspilsstemning da Frederikshavn gæstede Arenaen. Men værterne var ikke specielt gæstfrie.
Michael Smidt fortæller om hvordan det er at være tilbage efter sin skadespause. "Det er rigtigt dejligt at være tilbage igen og så foran et hjemmepublikum som absolut bidrog med den gode stemning. Det er noget vi spillere rigtigt mærker og påskønner. De giver os lige et energitilskud når de hepper på os."
Om kampen spom helhed siger Smidt:"Vi havde meget mere fart i skøjterne end Frederikshavn havde i 1.periode. De kom dog mere med i anden periode hvor de momentvis bliver lidt farlige. Men vi dominerer og kan derfor gå til pause med 3-0 føringen." Et heldigt powerplaymål fortæller Smidt om Frederikshavns første mål som faldt kort inde i 3.periode. "Men det var dog et powerplaymål og de giver dem kortvarigt et momentum hvor de atter scorer et lidt heldigt mål. Men vi tager os sammen og får bragt os på 4-2 hvorefter de mister pusten."
Vi spørger om Frederikshavn mon nu er slået hvilket kaptajnen helt afviser. "De har op til 3 kampe på hjemmebane endnu men vi har med sejren i dag skabt os et rigtigt godt udgangspunkt. Frederikshavn prøver at tirre os med lidt narrestreger i dag men hvis vi fortsætter hvores disciplinære spil som vi viste i dag, så har vi absolut en god chance for at vinde kvartfinaleserien."
"I dag fik Frederikshavn kun de chancer som vi med vores fejl gav dem" slutter Michael Smidt.
Træner Magnus Sundquist fortæller om starten af tredje periode hvor Frederikshavn hurtigt scorede to mål:"De får et par tilfældige mål. Vi mister koncentrationen et øjeblik, nok fordi spillerne er spændte. Jeg vælger en Time-Out for at få lidt styr på tingene og fortæller spillerne at de bare skal være rolige men at de skal skøjte lidt mere for hinanden. Og der er lidt for stor afstand mellem spillerne. Efter denne Time-Out genvinder vi momentum og kan køre sejren hjem."
Om samme kamp: På vej mod noget stort...!








