Rødovre Mighty Bulls har i samarbejde med Rødovre Kommune, Politiet og DIU sikkerhedsansvarlig Flemming Bertelsen udarbejdet et nyt og forbedret regelsæt der gælder for alle tilskuere til RMB's hjemmekampe.
Læs om regelsættet her
Til at håndhæve regelsættet samt at servicere vores tilskuere, søger vi nu flere vagter/kontrollører.
Vi afholder et orienteringsmøde om tilværelsen som vagt/kontrollør i Arenaen omkring Rødovre Mighty Bulls hjemmekampe samt til visse udekampe.
Mandag d.2. august 2010 kl. 17:30 mødes vi i VIP Loungen i Rødovre Skøjte Arena, Rødovre Parkvej 425 på 1. sal i VIP´en, hvor vi gennemgår hvad der kræves og hvad vi tilbyder hvis du vil indgå i RMB's team af vagter.
Vi er ca. 20 kontrollører ved hver kamp, hvor mange har uddannelse og en mangeårig erfaring.
Som ny kontrollør vil du få masser af støtte og oplæring af dine kollegaer.
Direktør Brian Møller fortæller om vagtarbejdet: ”Vi sætter sikkerheden og servicen højt for vores tilskuere og derfor er det vigtigt at vores kontrollører er så godt klædt på som muligt. I sidste sæson sendte vi 11 kontrollører på et sikkerhedskursus, det største antal i hele Danmark af alle ishockeyklubber. Igen i år sender vi alle som ønsker det på kursus i sikkerhed, ligesom vi er ved at undersøge om de som endnu ikke har taget førstehjælpskursus – med hjertestarter kan komme af sted i år.
Vi tilbyder altid de kurser som DIU afholder for kontrollører i de danske ishockeyklubber, så vagterne hele tiden er opdateret og hele tiden bliver bedre, hvilket vores tilskuere gerne skulle kunne opleve, når de er på arbejde under vores kampe”
Du vil som vagt/kontrollør få sæsonkort til RMB's kampe samt mad og drikke på dine vagter. Der vil være en turnusordning, så du har mulighed for at få fri til nogle kampe
Kontakt: Daniel Larsen
Mobil 60 88 89 70
E-mail: vagten@mightybulls.tv
- eller bare kig forbi til mødet.








